News

Kommunikationsekspert: Jes Dorph leger med ilden

Jes Dorph-Petersen har som den eneste af de personer, der i efteråret har mistet sin stilling som følge af en MeToo-sag, valgt at gå til modangreb på arbejdsgiveren, der fyrede ham. I dette tilfælde TV 2.

En beslutning fra TV 2, der at dømme ud fra de mange hilsner i kommentarsporet på Facebook, hvor Jes Dorph-Petersen annoncerer sin fyring, anses for at være urimelig.

Men ifølge ekspert i krisekommunikation og vært på podcasten ‘Ugens krise’ Lasse Laursen, er det en sprængfarlig strategi, der kan give bagslag.

»Jes Dorph vinder første halvleg, når man vurderer ud fra folkedomstolen. Men han leger lidt med ilden. Det er en sprængfarlig strategi, han kører,« siger Lasse Laursen.

Jes Dorph-Petersen har ifølge Lasse Laursen været ude med en meget velorkestreret krisekommunikation.

Han har haft et stort opslag i Politiken, hvor han forklarer sig fra ende til anden, han sendte et langt og velskrevet opslag ud på Facebook, og så er vennerne ude for at forsvare ham og støtte ham offentligt.

»Han benægter og angriber TV 2 for at overreagere. Det er første gang, en person går frontalt mod MeToo-bølgen. Men vi skal huske, at disse anklager er blandt de mest alvorlige, vi har set i dansk MeToo-sammenhæng.«

Og det er altså her, det ifølge Lasse Laursen kan gå helt galt for Jes Dorph-Petersen:


Jes Dorph-Petersen var vært på 'Go' morgen Live'.


Jes Dorph-Petersen var vært på ‘Go’ morgen Live’.
Foto: Asger Ladefoged

Vis mere

»Jes lancerer et stort angreb og satser hele butikken her, og går man i offensiv, kan det gå begge veje. Det kan gå galt, hvis det provokerer nogle af kvinderne til at stå frem, eller hvis der kommer nyt frem. Og så kan det hele vende,« siger Lasse Laursen:

»Hvis en af kvinderne står frem og er mere troværdig end Jes, så falder han. Går nogen mod ham, så står Jes som en mand, der er blevet uretfærdigt fyret, og så kommer han hurtigt videre og vil nyde stor sympati.«

En sag, som Lasse Laursen mener blev håndteret noget bedre, er TV 2-vært Jens Gaardbos fyring lidt tidligere på året.

Han smækkede ikke med døren. Han udtalte sig kort i en pressemeddelelse, der foruden afskeden også kom med en masse rosende ord til værten.

»Jeg synes, Jens Gaardbo klarede det bedre. Han skrev sin egen pressemeddelelse om sin afgang og fik lov til at gå på en pæn måde. Man fik indtryk af, at det var en hånd på låret. Det ved vi, at sådan var det ikke med Jes.«

»Man kan sige, at Gaardbo lukkede den der, mens Dorph åbnede ballet med et brag.«

Det var også igennem TV 2s pressemeddelelse, at offentligheden fik besked om Jens Gaardbos afsked. Med Jes Dorph-Petersen er det helt omvendt.

»TV 2 har ladet Jes styre det. De vil helst ikke vise for meget, men er nødt til at sige noget. Men jeg synes, det er bedst, at man kommunikerer klart og tydeligt. De skal være deres beslutning moden og stille op til interview.«

På den anden side kan Lasse Laursen også godt forstå, at TV 2 har valgt at gå stille med dørene, for det er en stor tv-profil, der er fyret.

»TV 2 har stået i et kæmpe dilemma, hvor de har været nødsaget til at tilgodese de mange medarbejdere, som har krævet en kulturændring – og hvordan kan man gøre det på en bedre måde end at fyre ‘Mr. News’. Det sender et tydeligt signal, men det gør også hammer ondt,« siger Lasse Laursen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.